Eksklusive 1:1 forløb til gravide og mødre

Hjemmebehandling i København og Nordsjælland.

Drømmer du om at skabe forbindelse til din baby i maven samtidig med, at du styrker din intuition og forbereder dig til fødslen og efterfødselstiden?

(Efter)fødselsforberedelse på små hold med faglighed og nærvær, faciliteret af jordemoder Mie Malene og gyn.obs.fysioterapeut Louise.

Sara Jin Smidt anbefaler HuskMor til gravide og mødre

1:1 fysioterapi til gravide og mødre

God tid og trygge omgivelser hjemme hos dig. Jeg kommer med ro og nærvær, og går først igen, når du har fået svar på dine spørgsmål, og der er lagt en individuel plan for din behandling.

Jeg har glædet mig til at møde dig, og der sidder aldrig en og venter på den anden side af døren. Det handler kun om dig, og der er tid til en god snak om det, der fylder hos dig, inden vi går i gang med den fysioterapeutiske undersøgelse og behandling.

HuskMor var den første i Danmark, som begyndte at tilbyde gyn.obs.fysioterapi som hjemmebehandling. Efterhånden har flere taget ideen til sig, fordi det giver så god mening både for klienten og for fysioterapeuten.

Et forløb med HuskMor vil formentlig give dig oplevelsen af, ikke at have prøvet noget lignende før. Det er ikke “bare” fysioterapi, det er ikke samtaleterapi, det er ikke kropsterapi, men det er en blanding af de tre behandlingsformer. Sådan arbejder jeg, for det virker, når man ser hele mennesket og ikke kun en krop, der skal “fixes”.

Min intention er at give dig ro, tryghed og tillid til din krop og dens formåen.

Det siger mødrene om min behandling

"Det har været en meget stor hjælp at få kontakt til Louise, som hurtigt formåede at skabe en tryg og tillidsfuld atmosfære. Jeg oplevede, at Louise gav sig god tid til at lytte, og at hun var rigtig god til at forklare og hjælpe mig til at forstå min situation.

Jeg havde en følelse af at blive mødt, præcis hvor jeg var, og efter besøget følte jeg mig håbefuld i forhold til at få et bedre forhold til min krop. Jeg kan varmt anbefale hende!"

— Felicia, mor til et barn på 8 mdr


“Jeg kan kun anbefale, at man kontakter Louise, hvis man har den mindste tvivl eller spørgsmål til sit underliv. Det har været en super tryg og informativ oplevelse, og jeg har følt mig godt taget hånd om hele vejen.

Der er ikke skyggen af formaninger og urealistiske træningsplaner, men derimod naturlighed og realistisk syn på alle aspekter i hverdagen, der gør det muligt at rent faktisk gøre noget, der gavner en. Jeg kan kun sige, at man bare skal give Louise et kald eller en besked - gerne før der opstår et egentligt problem.”

— Jennie, mor til et barn på 1 måned


"Jeg kontaktede Louise 5 år efter jeg havde født og stadig havde problemer med stress- og urge inkontinens. Louise tilbyder hjemmebesøg, hvilket var en kæmpe lettelse for mig. Her var jeg tryg og der var god tid til først en snak og herefter undersøgelse.

Louise hjalp mig med at prioritere øvelser, at finde på ideer til gode vaner, at få implementeret knibene i hverdagen, og hjalp mig til at huske på at gøre noget godt for mig selv.

Det at have en privat hjælper var meget mere givtigt for mig end at være på et hold, og jeg har mærket markant bedring. Jeg vil derfor sende Louise de største anbefalinger!"

— Kirstine, mor til et barn på 5 år


“Jeg havde tyngdefornemmelse og lavede allerede, hvad jeg troede, var korrekte knib. Men Louise instruerede mig, og tyngdefornemmelsen forsvandt.

I mit job som læge, har jeg siden kunnet bruge den viden til at instruere kvinderne på barselsgangen korrekt i knibeøvelser”.

— Nynne, mor til to børn på 1 og 3 år.